Seniorhøjskolen i HUSET holder til i Salen og byder på en serie med 8 inspirerende og debatskabende foredrag.
Vi starter hver gang med kaffe/the og bolle med pålæg & en fællessang.
Der er Seniorhøjskole på følgende fredage fra kl. 10 til 12:
Den 07.02 skyder vi sæsonen i gang sammen med Nicolaj Holmboe med et musikalsk foredrag om Bjørn og Benny fra Abba, der i år fejrer 50-års jubilæum.
Den 21.02 vil Leo Schmidt gøre os klogere på det vestlige demokrati, der er truet pga. krigen i Europa og Kinas fremmarch som stormagt.
Den 07.03 får vi besøg af Peter Borberg, der vil fortælle om sin farmor Jytte Borberg, der i en sen alder debuterede som forfatter og høstede stor anerkendelse for sit forfatterskab.
Den 28.03 tager Jan Tvernø os med Afghanistan - bag linjerne i et af verdens mest martrede lande med et illegitimt styre, som verden alligevel synes at acceptere.
Den 11.04 skal vi igen nyde Ole Jørgensens selskab og høre et musikalsk foredrag om gospelmusikken.
Den 25.04 vil Else Krabbe fortælle os, hvorfor vi selv skal skrive vores egen livshistorie og ikke overlade den vigtige del til andre.
Den 09.05 skal vi igen møde Anne Haubek og Thomas Ubbesen og blive klogere på konflikten i Ukraine, nu hvor krigen går ind i sit 3. år, og høre hvorfor vores egen fremtid afgøres i Ukraine.
Den 23.05 runder Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt sæsonen af med et foredrag om Jens Rosendahls samler og sange som f.eks. ”Du kom med alt det der var dig”.
Vi glæder os til at gense tidligere kursister og byde nye velkomne i fællesskabet i Seniorhøjskolen.
Foredragene kan købes på disse 3 måder:
251000 Alle 8 foredrag – 950,-
251001 5 valgfrie foredrag – 650,-
251002 3 valgfrie foredrag – 425,-
Kaffe/the, hjemmebagt bolle med pålæg er inkluderet i prisen.
Undervisningssted: HUSET Holstebro, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro
Tilmelding: www.fof.dk/nordvestjylland eller ring 97411964